Jeg har lavet en grundplan af et hus i QCAD og gemt det som en DXF-fil (med 1 CAD-unit = 1 meter). Jeg har kontrolleret med Solidworks eDrawings viewer at DXF-filen ser rigtig ud i andre programmer end QCAD.
Jeg prøver nu at indsætte denne tegning som et symbol i mit PCS ELCAD projekt så jeg kan angive hvor i bygningen kredsløb skal installeres. Det gør jeg ved at gå ind under symboler, symboler, nyt symbol, åben fil og vælge DXF filen.
Men her går det galt. Det meste af tegningen kommer ind i skalaen 1 CAD-enhed = 1 meter, men de dele af grundplanen der er lavet med QCAD symboler (f.eks. døre og vinduer) bliver skaleret forkert i forhold til resten af tegningen, så hver dør bliver mange gange større end huset.
Jeg ved ikke hvad der går galt, men det ser ud som om PCS ignorerer den skalering af symbolet der er sket i QCAD, og bare antager at 1 CAD enhed på uskaleret symbol = 1 meter, uanset den skalafaktor der står i tegningsfilen (Kode 41 og 42 under AcDbBlockReference aka INSERT).
Gætter jeg rigtigt med hensyn til årsagen, og er der nogen der har en workaround?
Hej
Har du en dxf fil som du kan sende til PC|SCHEMATIC support, så kan vi se på det. http://www.pcschematic.dk/pcschematic/ELautomation/Support.htm
Lasse, PC|SCHEMATIC